VÆKST OG HØST
Valnøddetræer
Engelsk valnød, som er den type der dyrkes mest af, er karakteriseret ved at nødderne falder ud af den grønne skal når de modnes. Dette betyder at de umiddelbart kan opsamles, tørres og spises.
Valnød har sin oprindelse i Iran og nabolande. Den blev indført til Europa og var allerede meget udbredt under Romeriget hvor den var højt værdsat. Det latinske navn for valnød, Juglans Regia, er jo betegnende for den høje status man gav træet da det blev døbt!
I dag dyrkes valnød i Kina, som er den største producent men også i Frankrig, Rumænien, Ungarn og Tyrkiet.
Med dette i mente kan man forstå at valnødden trives bedst i varmere klimaer. Især er den følsom overfor frost efter udspring og blomstersætning, hvilket jo ikke er så sjældent i Danmark. Og dette er måske grunden til at dyrkning af valnødder ikke er udbredt udover havetræer.
Men derudover er valnød faktisk et meget hårdført træ som tåler strenge vintre uden at tage skade.
Egen avl
Alle valnød træerne på Hesle Nygaard er resultatet af egen avl fra modertræet i haven. Der er både fordele og ulemper ved dette.
Fordelen er at træerne , genetisk, stammer fra egne eller lokale træer som har vindbestøvet vore træer. Dette giver en sandsynlighed for at træerne, gennem mange generationer, har kunnet trives her på egnen.
Ulempen ved at lave egne træer er at man aldrig ved hvad der kommer ud af et nyspiret træ da det er resultatet af bestøvning af egne hunblomster med pollen fra måske fremmede træer.
Resultatet ses først efter 8 – 15 år hvor det kan afgøres om nødderne har den rigtige kvalitet.
Så alle træerne i vores plantage, giver forskellige nødder i størrelser der strækker sig fra pinocchiokugler til det der ligner en dobbelt golfbold, og i ligeså varierede former.
Derfor er der også plantet ca. 3 gange så mange træer som der forventes at blive i den færdige plantage.
Første eller andet år et nyt træ sætter nødder bliver de samlet separat og vurderet efter størrelse, knækbarhed, smag og mængde. Og hvis træet dumper bliver det fjernet.
En speciel ting ved dette fremavlsprincip er at vor plantage må være den største samlede base af valnødde genetik i Danmark.
Med årene forventer vi at have valnøddetræer som er lige så tilpassede vort klima som mange andre vækster som man ikke troede kunne dyrkes i Danmark.
Således er det jo også gået med f.eks. vin og majs som ikke, ifølge eksperterne, kunne dyrkes i Danmark!
Med 2000 valnød træer, og flere på vej, er det sandsynligt at der dukker noget meget godt frem.
Vækst
De bedste nødder, fra det foregående års høst, bliver taget fra til formering.
I februar lægges de i fugtigt sand til forspiring hvorefter de plantes ud brugte mælkekartoner i April. Mange af dem har så allerede sat en lille rod ud af den åbnede skal. De første måneder er væksten meget spinkel. De bedste 1-års planter bliver kun 25 cm høje.
De kan plantes ud allerede i August det år de er spiret. Vi bruger planteplader til at holde på fugten nærmest ved træet og til at holde det værste ukrudt nede. Jorden i plantagen er så god at ukrudtet, i de gode år, bliver over 2 meter højt og det gavner ikke de små træer. Så der skal arbejdes flittigt med hakkejern og buskrydder.
Fra 3 til 8 års alderen sætter de meget kraftige skud. Vedligeholdelsen består nu i at trimme sidegrenene så træerne får en rimeligt lige stamme. Men valnøddetræer ligner ikke juletræer. De vil ofte i en anden retning end opad. Dette er sikkert også et resultat af at de står meget spredt så der ikke er det store behov for at kravle mod lyset.
Al beskæring foregår om sommeren mens der er blade på træerne. Valnød hører til ”bløderne” som saften løber af i dagevis hvis man beskærer dem om vinteren.
Valnød springer ret sent ud. Ofte er vi inde i slutningen af April før de sætter de første spinkle blade. Dette afhænger mest af forårets gang. Tidligt udspring i de bærende træer er ikke at foretrække, da risikoen for frostskader på blomsterne er stor. Det er sket i enkelte år, at en fin blomstersætning er blevet delvist frosset bort, og det var så den store høst! Det kræver en noget filosofisk tilgang at håndtere et sådant faktum.
Men det er risikoen ved at prøve at dyrke valnødder i Danmark. Og det er et af udvælgelses kriterierne at udspring og blomstersætning sker sent.
Væksten er dog også afhængig af hvorledes sommerens vejr er. Er det en kold sommer sker der ikke meget.
Men en meget varm og tør sommer giver en kraftig vækst hvor den kraftige pælerod ikke har problemer med at trække vand op af den fede muld og bruge solens energi.
HØST
Allerede i juni kan man se hvorledes årets høst bliver. De grønne frugter er nu til at se for det trænede øje.
I midten af september begynder frugtskallen at revne, og nødden løsnes langsomt.
Afhængigt af sommerens vejr, begynder de første nødder at falde omkring den sidste uge af september.
De fleste falder ned rene og fine, lige til at samle op. Nogle har dog lidt grøn skal på endnu som let kan tages af. Opsamlingen foregår med opsamler og giver god motion.
Når høsten bliver større, skal vi ud at finde en maskinløsning som der findes flere af.
TØRRING
Straks efter opsamling vaskes nødderne i rent vand og så placeres de i et varmt og tørt klima. Der bruges tørreskabe som er udviklet gennem årene.
Man kunne anvende konserveringsmidler for at klare udfordringen med skimmelvækst, men har valgt natur metoden som består af konstant overvågning af nødderne under den første tørring.
Derefter tørres nødderne nænsomt med kold luft i mindst 3 uger. Kold luft er vigtigt for at bevare den unikke smag.
Herefter er de klar til sortering og pakning.
Der er altid en vis del af nødder som er små, skæve eller misfarvede. De bliver gemt til eget forbrug da de smager mindst lige så godt som de flotte. Men de er lidt bøvlede at knække og det passer fint med at have en skål med nødder i værkstedet som man kan sætte i skruestikken og spise.
Så der bliver altid gemt 10 – 20 kg til eget forbrug.
De gode nødder pakkes herefter til salg.
HOLDBARHED AF TØRRE NØDDER
Holdbarhed er en kompleks sag. På alle nutidens madvarer står der en ”Bedst Før” dato, og de fleste forbrugere smider varen ud efter denne dato hvad der knapt er fornuftigt.
Tørret valnød skal også være forsynet med denne dato. Men vor personlige opfattelse er at hvis det dufter og smager godt, kan det spises!
Jeg spiser gerne nødder der er mere end 1 år gamle. Nogle er tørret vel meget ind og de ryger til siden, men de fleste smager som året inden.
Nødder er netop kendetegnet ved holdbarheden af frugten når den er opbevaret fornuftigt.
Jeg har, for sjov, forsøgt at spire 3 år gamle nødder og de vågnede fint og blev til små træer.
SPØRGSMÅL?
Har ovenstående givet stof til eftertanke, og måske sidder du med nogle spørgsmål - så er du mere end velkommen til at kontakte mig på: hesle.nygaard@hotmail.com